Hos et advokatfirma skulle de bruge en helt ny omgang borde, og designeren med opgaven henvendte sig derfor til Davidoff. Designeren havde lavet tegninger på konferenceborde, skriveborde og mødeborde, som advokatkontoret havde nikket til. Nu skulle det bare produceres. Derudover havde de brug for hæve-/sænkeborde, så med udgangspunkt i Davidoffs eget bord foretog designeren nogle ændringer, der fik bordet til at passe med resten af serien.

Ud fra designerens skitser lavede vi vores eget produktionskort med løsninger på, hvordan vi kunne producere stellene til designerens borde. Opgaven var ligetil, og kort efter var vi i gang med at producere de mange forskellige stel. Mødebordenes stel var sværere at producere, da de har en speciel stjerneform, som krævede en del arbejde. Det gør serien helt unik, at den er specielt udviklet til dette advokatkontor.

Perfekt match mellem produkt og kontor

Advokatkontoret blev så glade for serien tilbage i 2010, at de indtil videre har bestilt ca. 300 skriveborde, og de bestiller stadig denne type borde. Konferencebordene har de bestilt i mange forskellige størrelser. Og da bordene i 2015 skulle være lidt mindre, lavede vi også dem.

Hos Davidoff er vi meget tilfredse og stolte af denne møbelserie, fordi den så præcist matcher kundens ønsker og behov, og designet er virkelig flot. Opgaven var også sjov for os, da designeren selv havde fundet nogle planker til et konferencebord på savværket, og vi skulle lave et understel, der passede til. Ned gennem bordpladen har vi desuden lavet en stålstribe i rustfrit stål, der er højglanspoleret. En eksklusiv detalje, der fuldender bordets udtryk.

Skal du bruge en ny møbelserie til dit kontor? Hos Davidoff er vi klar til at opfylde dine ønsker, så du bliver glad ved at bruge møblerne. Ring blot på telefon +45 54 78 11 70.